Spotify Kids – musikstreaming til børn fra 3 år

Spotify vil naturligvis gerne have fat i brugerne så tidligt som muligt og har nu introduceret Spotify Kids med musik og indhold målrettet børn fra 3 år.

Spotify Kids – musikstreaming til børn fra 3 år

Spotify lancerer nu den nye app Spotify Kids, som er designet specifikt til børn og unge. Appen tilbydes eksklusivt til abonnenter af Spotify Premium Family og biliver en del af Premium Family, så man skal ikke betale ekstra for brug af appen og tjenesten.

 

Spotify Kids – til børn fra 3 år

Spotify Kids henvender sig til børn fra 3 år og opefter. En betaversion af appen lanceres i Irland i dag og vil snart blive udrullet til alle markeder over hele verden, der har Premium Family inkl. Danmark. Det oplyser Spotify i en skrivelse.

Spotify Kids er udviklet med særlig tanke på sikkerhed og privatliv og den kommer med syng-med-sange, soundtracks og historier, som børn kan udforske alene eller sammen med deres familie.

Da Spotify Kids er en del af Premium Family, der er ingen reklamer og alt indhold er håndplukket af tjenestens redaktører, og de har passende nok fokuseret på at sikre, at det tilgængelige indhold er egnet til børn.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Musik målrettet børn

Derudover er Spotify Kids udviklet til at beskytte børns privatliv og forældre har kontrolfunktioner til at styre, hvad børnene kan og ikke kan i appen. Der vil også være playlister, som er lavet specifikt til børn – så vi kan forvente musik som Rasmus Seebach, Medina og Alan Walker…

Der er også en offline-funktion, men den virker kun på iOS-enheder, oplyser Spotify. Appen kan dog benyttes på både iOS og Android.

Se også: Nyheder om musik streaming