Spotify klar med gratis musik på mobilen
Spotify tilbyder gratis musik til computeren, hvis man altså ikke har noget i mod, at musikken med jævne mellemrum bliver afbrudt af reklamer.
Man kan også betale sig til en reklamefri løsning. Også konkurrenten WiMP kører med samme model.
For at lytte til musikken på mobilen koster det dog 99 kroner om måneden, og så får man også reklamefri musik på computeren.
Fra og med i dag ændrer Spotify dog strategi. I etermiddags afholdt Spotify et pressemøde, hvor de offentliggjorde, at de nu gør det muligt at lytte gratis til musik på tablet og smartphone mod, at man accepterer at blive afbrudt af reklamer med jævne mellemrum.
På iPad og Android-tablets får man samme oplevelse som den, man kender fra computeren, hvor alle sange og alle albums er tilgængelige og kan afspilles, som man har lyst.
Læs mere om Spotify her!
På mobilen er det lidt anderledes. Her kan man lytte til musik efter genrer og playlister, men man kan ikke selv bestemme præcis hvilke sange der skal afspilles. Man kan dog skippe den sang, der afspilles for at komme til næste sang. Løsningen til mobil minder med andre ord om en slags webradio.
Spotify er tilgængeligt til iOS og Android brugere og kan downloades i App Store og Google Play.
Sammen med denne nyhed præsenterede Spotify også en anden nyhed – Lep Zeppelin bliver nu tilgængelig i Spotifys katalog. Det har de ikke været hidtil.