Spotify klar med ‘Spotify Codes’  – ny måde at dele musik på

Nu vil Spotify give brugerne mulighed for at bruge QR-koder til at dele musik med hinanden.

Spotify klar med ‘Spotify Codes’  – ny måde at dele musik på

QR-koder blev for nogle år siden spået til at blive rigtig stort inden for marketing og nogle mente endda, at det kunne redde papirmagasiner og -aviser fra den ellers uundgåelige deroute forårsaget af digitale medier. Sådan gik det ikke rigtig,QR-koder blev ikke det hit, som man havde håbet og troet. Men nu tager musikstreaming-tjenesten Spotify fat i teknikken og denne gang er det for at bruge den til musikdeling.

Se også: Bedste musikstreaming tjeneste

 

Del musik med QR-koder i Spotify

Spotify skulle nemlig have tilføjet det, de kalder for ‘Spotify Codes’ i deres musik-app. Den teknik kan bruges til at skabe en unik kode for alt på Spotify. Man kan finde koder for hver sang, kunstner eller playliste og så man kan dele dem med andre ved at scanne denne kode.

Når koden er scannet, dukker sange, kunstneren eller playlisten så med det samme op på brugerens telefon. Den, der scanner en kode, skal så selvfølgelig også benytte Spotify.

Se også: Musik i mobilabonnementer

 

Sådan deler du musik med QR-koder i Spotify

Man finder QR-læseren til Spotify ved at trykke på Search-knappen og så trykker man på kamera-ikonet øverst til højre. Så aktiveres QR-læseren og man kan scanne koder på andres Spotify-oversigter på telefon, tablet eller computer.

Selve stregkoden er oprettet automatisk ved sange, kunstnere og playlister. Du trykker blot på ‘Indstillinger’ ikonet (tre prikker under hinanden) ud for sangen, kunstneren eller playlisten og så finder du koden i billedet.

Denne måde at dele musik på at endnu en måde blandt efterhånden flere. Facebook annoncerede for nylig, at de vil integrere Spotify i Facebook Messenger, så man kan afspille Spotify-musik i Messenger helt uden at forlade Messenger-appen.

Se også: Test af Spotify