Stemmestyring flytter nu også ind i mødelokalet
Cisco Spark Assistant er en ny AI-teknologi, der fører stemmestyring ind mødelokalet. Løsningen vil blive tilgængelig på tværs af Ciscos Spark Room videomødesystemer, herunder naturligvis også Cisco Spark Room 70. Ind til nu har stemmestyring mest været forbeholdt mennesker i det private til at spørge om alt mellem himmel og jord og så forhåbentlig få et relevant svar – enten på mobilen, tabletten, computeren eller andre opkoblede enheder.
Cisco Spark Assistant – stemmestyring til mødelokalet
Cisco Spark Assistant er dog primært henvendt til virksomheder og giver mulighed for at gøre mange af de ting, man normalt gør med hænderne, med stemmen.
Som eksempel giver Cisco selv i en pressemeddelelse, at mødedeltagerne kan ringe ind og ud ad mødelokalet, afslutte et møde eller ringe til en kollega ved at bruge stemmen. Man kan for eksempel også bede Ciscos Spark Room videomødesystem om at optage næste møde. Spark Assistant kan også genkende ansigter og den virtuelle mødeassistent ved hele tiden, hvem der deltager i mødet, og hvem der taler.
Se også: Telefoner med stemmestyring
Lancering af Cisco Spark Assistant
Spark Assitant vil blive tilgængelig i løbet af første halvår af 2018, men der er ikke oplyst en pris for systemet.
Se også: Tech-giganter kæmper om stemmestyring
Kampen om stemmestyring
Der er i det hele taget meget fokus på stemmestyring og alle de store tech-selskaber arbejder benhårdt på at dominere markedet. Amazon har Alexa, Apple har Siri, Google har Assistant, Microsoft har Cortana og Samsung har Bixby og de bestræber sig på at få flest mulige samarbejdsparnere, der kan integrere lige netop deres stemmestyringsløsning i enheder som højtalere. Højtalerne forbindes så med hjemmets andre opkoblede enheder og bruges som udgangspunkt til at styre dem med stemmen.
Hidtil har fokus mest været på forbrugermarkedet hos de selskaber, men måske de også i fremtiden bestræber sig på at gøre stemmestyring tilgængelig i virksomheder.
Se også: Nyheder om stemmestyring