Stilfuld all-rounder fra Sony Ericsson
K630 har turbo-3G som en af de mest interessante funktioner. Det gør, at man rigtig kan udnytte de multimediefunktioner, som er i modellen. Den har blandt andet RSS Feeds, så man kan holde sig opdateret om de seneste nyheder direkte på mobilen.
Det er lidt skuffende, at den kun har et 2-megapixelkamera, da vi jo ved, at Sony Ericsson har teknikken til et kamera af langt bedre kvalitet. Men så ville prisskiltet nok også stige markant.
Et 256 MB Memory Stick Micro-kort følger med i boksen, men modellen understøtter kort med op til 4 GB hukommelse. K630 har dedikerede taster til musik, så man let kan aktivere musikafspilleren.
Sony Ericsson har generelt arbejdet på at gøre det let at komme ind til multimediefunktionerne med en indbygget Media Browser. Her er musikafspilleren, videoafspilleren og billedgalleri samlet, så man hurtigt kan få et godt overblik over de muligheder, der findes på telefonen.
Modellen vejer 97 gram og kommer i to farver: Havana Gold og Quick Black. Den skulle ramme markedet sidst i 2007. Prisen er ikke oplyst.