Stop kæmperegninger fra børnenes mobil
Nu har børn altid kunne give deres forældre grå hår i hovedet. Men med mobiltelefonernes faste plads i børnenes verden, så bliver flere og flere forældre både grå i håret og ansigtet, når telefonregningen ankommer.
Men en ny folder fra Forbrugerinformationen og Sonofon skal nu få den naturlige kulør tilbage, skriver Berlingske Tidende.
Forældrene mangler simpelthen information om, hvordan de sikrer sig mod telefonregninger, der er løbet løbsk.
I folderen kan man blandt andet læse, at når forældrene tegner et abonnement for børn under 18 år, så er det forældrenes ansvar. Med andre ord hænger man på regningen, selv om børnene har fået fat i et abonnement uden ens viden.
I folderen kan man også læse, hvordan man med saldokontrol, maksimumsgrænser og spærring af udenlandske numre sikrer sig bedre.