Stor gennemgang af Sony Ericssons PlayStation-mobil

Den dukker op i flere sammenhæng og den her gang kan man se hvordan brugerfladen ser ud, samt få et godt billede af telefonens design.

Stor gennemgang af Sony Ericssons PlayStation-mobil

At Sony Ericsson valgte at lancere X10-opfølgeren Arc ved CES-messen, skyldes formentlig at man vil forsøge at fokusere verdenspressens opmærksomhed mod den kommende PlayStation-mobil, der forventes at blive præsenteret til Mobile World Congress i midten af februar.

Telefonen dukker i øjeblikket op i flere sammenhænge på internettet, og det kunne altså tyde på at Sony Ericsson lader flere personer få adgang til tidlige prototypeeksemplarer i takt med at udviklingsfasen når sin ende.

De nye billeder af mobilen, der formentlig kommer til at hedde Xperia Play, stammer fra hjemmesiden TGBus.com, og her kan man finde en dybdegående gennemgang af mobilen på intet mindre end 11 sider. Der er altså en god chance for at danne sig et overblik over telefonens funktioner og design.