Stor samling: 20 coole apps til skiferien

Jubii! Vinterferien og dermed skiferien står for døren - her er 20 coole apps til en bedre og sjovere skiferie.

Stor samling: 20 coole apps til skiferien

Ski TrailMaps

Med adgang til knap 1000 kort over skiresorts verden over, er denne gratis app oplagt til skiferien. Kortene bliver gemt på mobilens SD-kort og kan derfor bruges uden internetforbindelse.

App’en gør det også muligt at tjekke vejrudsigten og se de åbne pister. Vælger du betalingsversionen af app’en, får du også adgang til features som webkameraer og nuværende sneforhold.

Fås kun til Android.

Pris:  Gratis/24 kroner

Sikker på ski
Danmarks Skiforbund har lavet en app til skiferien. Den giver gode råd til god opførsel på pisterne og er også et socialt netværk, hvor man kan dele sine oplevelser med andre danskere.

App’en har en hel række features, blandt andet en kontaktside til SOS International, hvis uheldet skulle være ude. ’Sikker på ski’ har mange gode råd og kan være rigtig god at have ved hånden på ferien.

Fås både til Android og iPhone.

Pris: Gratis.

Satski
Satski samler ganske enkelt statistikker for alle dine turer på pisten, såsom steder du har været, længde du har tilbagelagt og hastigheder. Med Satski har du også kort over alle skisportssteder inden og uden for Europa lige ved hånden.

App’en har indbygget GPS og ruteplanlægger, der gør det nemt at finde de rigtige pister eller restauranter på bjerget.

Fås kun til Android.

Pris: Gratis version med begrænsninger eller 28 kroner for fuld udbytte.

Ski and Snow Report
Udover at have adgang til webcams og kort over skisportssteder giver denne app dig også mulighed for at følge med i Twitter-feeds fra forskellige bjerge.

Og keder du dig i liften på vej op ad bjerget, kan du med app’en også lige tjekke de sidste nyheder ud inden for vintersport.

Fås både til Android og iPhone.

Pris: Gratis.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. Redaktionen gik videre med sagen. 24/1/2013 blev fortællingen ført videre med en artikel der omhandler “Hvad nu hvis Apple ikke kan skabe ny revolution?” – Læs den her. De sidste nyheder om temaet finder du her.