Store problemer med ROKR E1

Store problemer med ROKR E1

Forhåbningerne om en salgssucces gav Motorola cheferne store drømme, men drømmene må nu lægges lidt på køl. ROKR har nemlig ikke solgt tilnærmelsesvis så godt, som Motorola og Apple havde troet og håbet på.

I USA blev ROKR lanceret med kæmpe reklamekampagne, men den første uge blev der kun solgt godt 83.000 eksemplarer. Det lyder måske af meget, men i landet uden begænsninger, er det ikke overbevisende. Til sammenligning solgte Motorolas Razr i 500.000 eksemplarer den første uge, hvilket klart illustrerer Motorolas foreløbig manglende succes.

I følge Mobilemag.com afleveres seks gange så mange ROKR tilbage til forhandlerne end normalen er. Men hvad skyldes dette manglende salg?

Det er der selvfølgelig mange forklaringerne, men den manglende hukommelsesplads er helt sikkert en af dem. ROKR har kun plads til 100 sange, men konkurrenternes musikmobiler, såsom Samsungs i300 og Nokias N91, har plads til langt flere. i300 har med 3 GB harddisk plads til mere end 600 sange, og Nokias er i gang med at bygge 4 GB harddisk til N91.