Større mini-computer fra HP er bedre til spil og film
Med sin nye mini-computer satser HP på at lave bedre mini-computere, end vi normalt er vant til. HP’s nye Mini311 får en skærm på 11,6 tommer med en opløsning på 1366 x 768 pixel.
Bedre til spil og film
En anden nyhed er, at 311 er baseret på Nvidias Ion-platform. Den skulle give bedre grafik til computere med Atom-processor. 311 har en N270-variant af Atom, hvilket er ret almindeligt, men skal man tro folkene bag teknikken, så skulle Ion-platformen giver bedre oplevelse, når det gælder spil og film.
RAM-hukommelsen er på 1 GB og harddisken er på 160 GB. Med en skærm på 11,6 tommer har HP valgt at smide et tastatur på computeren, der er næsten lige så stort som et tastatur på almindelige bærbare computere.
Uden Windows 7
Computeren kommer ud på markedet til oktober, men den bliver alligevel udstyret med Windows XP. Man må dog forvente, at det bliver muligt at få en model med Windows 7 på et senere tidspunkt.
Prisen…
Mini 311 kommer til at koste 3.299 kroner, når det rammer det danske marked i begyndelsen af oktober.