Stortest: Små fikse mini-computere

Mini-computere sælger som varmt brød, og der er flere og flere at vælge i mellem. Vi har testet fem af markedet letteste og bedste mini-computere.

Stortest: Små fikse mini-computere

Hvorfor købe en stor og gumpetung klods af en bærbar computer, når man kan købe en ultra let og fiks en af slagsen? Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Måske du spiller eller ser tv på din computer, hvor skærmen jo nærmest ikke kan blive for stor og hvor softwaren jo bare skal være så kraftig som mulig. Så skal man naturligvis kaste penge efter en computer med stor skærm, helst på den gode side af 20 tommer.

Men sådan en er bare ikke bærbar, uanset hvad folk siger, for de kommer hurtigt op på små tre kilo, hvilket er statsgaranti for en radbrækket ryg, hvis du skal slæbe rundt på bare et par timer. Rejser du meget i tog, skal du også regne med at få flere sure blikke, når du stiller computeren på bordet og tager bordplads for to mennesker.

Nej, hvis du virkelig skal være mobil med din bærbare computer, så skal du vælge en af de mini-computere, som det vælter ud med på markedet for tiden. De kan næsten passe ned i jakkelommen, vejer omkring 1 kilo og er ganske enkelt fantastisk praktiske en travl hverdag – og de kan i store træk det samme som en almindelig bærbar.

I denne omgang stortest ser vi nærmere på fem af slagsen, som du bør tjekke ud, næste gang du køber bærbar. Det drejer sig om LG X110, Acer Aspire One, HP 2133, Toshiba NB100 og Asus Eee 900.

Sådan testede vi:

Brugeroplevelse

I den her kategori er der en tydelig sammenhæng mellem karakter og fælles faktorer ved computerne. Kombinationen af skærm, tastatur, touchpad og vellydende højtalere er afgørende på det ydre, mens indmaden naturligvis også skal kunne følge med.

Materiale og kvalitet

Med de lave priser kunne man frygte dårlige materialer, men det står faktisk godt til i denne kategori.

Tilslutninger

Hos en minicomputer skal der både være mulighed for at koble sig op mod internettet, at tilslutte sig en ekstern skærm, et almindeligt tastatur, forskellige typer tilbehør og hukommelseskort samt ikke mindst mobilt bredbånd.

Have med sig

En vigtig egenskab hos minicomputerne er, at de kan puttes i en taske eller rygsæk, næsten uden at man mærker det. Vil man kunne bruge computeren uhindret, forlanger vi også en ordentlig batteritid.

Smæk for skilling

Mini-computere er faktisk forbavsende billige, men de varierer alligevel en del i pris. Spørgsmålet er, om det er værd at kaste 1.000 kroner ekstra efter en med for eksempel indbygget 3G?

Læs den store sammenlignende test af LG X110, Acer Aspire One, HP 2133, Toshiba NB100 og Asus Eee 900 her!