Strand: Drop I-mode og byg selv

Strand: Drop I-mode og byg selv

– Japanerne har en bil, men ingen veje!

Det er konklusionen fra teleanalytikeren John Strand, efter at den japanske telegigant DoCoMo i går meddelte, at man vil ind på det europæiske marked.

Japanerne, der i dag har 40 millioner kunder i hjemlandet, vil introducere deres I-mode-løsning i Europa. Løsningen består af en masse tjenester, der giver mobiltelefonen mobilt internet. Problemet er bare, at I-mode skal bruge højhastighedsnet.

John Strand konkluderer derfor i rapporten “Show me the money”, at japanerne har redskabet til en succes. Men modsat hjemme i Japan, så findes vejene ikke til at få succeen til at køre på skinner i Europa. Alligevel mener Strand, at de europæiske mobilselskaber skal tage japanernes indtog

alvorligt.

– I stedet for at lægge sig op af I-mode skal de europæske selskaber satse på egne løsninger. De skal skabe rum til, at der udvikles tjenester og løsninger, der bygger videre på den succes, som man allerede har med for eksempel SMS, skriver Strand i rapporten.

Samtidig understreger John Strand endnu engang behovet for, at mobilselskaberne sætter skub i opbygningen af et højhastighedsnet. Ellers ender europæerne med at have en “bil” – som ganske vist er deres egen – men som der ingen veje er til.