Styr mobil og PDA med stemmen

Nu kan det lade sig gøre at styre sin mobiltelefon og lommecomputeren med stemmen, når man kører i bil. Det er endda muligt at få sine e-mail læst op og besvare dem med stemmen.

Styr mobil og PDA med stemmen

For at styre enhederne med stemmen putter man dem ned i en speciel dockingstation, når man sætter sig ind i bilen. Lyden kommer ud gennem bilens højtalere via en FM-sender i docking-stationen, og man taler ind i en lille justérbar mikrofon.

Det er firmaet Delphi Automative Systems, der står bag dockingstationen, de kalder MPC-Pro.

Indtil videre virker systemet kun med Palm V/Vx og en Ericsson R280/1288 (der findes på det amerikanske marked), skriver bladet NyTeknik.

MPC Pro er endnu ikke kommet på markedet, men vil formentlig koste 4.000-5.000 kroner.