Styrelser uden styring

Styrelser uden styring

Så du Ørnen i går. Her gik den specialenhed som Ørnen arbejder for og Politiets Efterretnings Tjeneste i krig om en opgave. Og det blev landets justitsminister, der måtte klare sagerne for dem – efter de hver i sær havde talt deres sag. Alt tyder på at Konkurrencestyrelsen, It- og Telestyrelsen samt Justitsminister Lene Espersen på forhånd har set det afsnit. For det minder til forveksling om, det der netop nu sker på telemarkedet.

For to måneder siden fik Teleselskabet 3 lov til at binde kunderne i 12 måneder. Det skete efter en afgørelse fra Konkurrencestyrelsen.

En afgørelse, der fik kollegaerne i IT- og Telestyrelsen til at tordne. For de mener nemlig, at det er dem, der bestemmer.

I fredags kom afgørelsen så fra Justitsministeren. Hun slog fast at det er ulovligt at binde kunderne i mere end seks måneder og kort efter fulgtre et påbud fra IT- og Telestyrelsen til 3 – et påbud som 3 kunne læse om i pressen, inden de selv blev kontaktet.

Hvad næste skridt så er – ja vi må vel vente og se Ørnen på søndag…..

Det sætter i hvert fald regeringens plan om at vi skal være Verdens førende IT-nation noget i relief – måske skulle man starte med at feje for egen dør??

Gode hilsner

Brian Dixen

Chefredaktør Magasinet Mobil