Superhurtig processor til mobiltelefoner og PDA´ere
Nu går det for alvor stærkt i de mobile apparater. Den hidtidige hastighedsrekord for processorer til mobiltelefoner og særligt til PDA'ere er 400 MHz. Men Samsung siger nu, at man har slået den rekord.
Ifølge firmaet kommer verdens hurtigste processor nu fra dem. Processoren, S3C2440, har en frekvens på hele 533 MHz.
Ideen er, at meget avancerede mobiltelefoner og PDA'ere skal have gavn af den store regnekraft.
Produktionen begynder i slutningen af året – og der laves også mindre versioner af processoren på 300 og 400 MHz.