Supertest: 6 begavede business-mobiler

Kan man klare arbejdet på mobilen uden at skulle finde computeren frem? Vi har testet de bedste alternativer: Nokia E7, Apple iPad, HTC Trophy, HTC Desire Z, Blackberry Torch og Sony Ericsson X10 Mini Pro.

Supertest: 6 begavede business-mobiler

_Side 6 Sony Ericsson X10 Mini Pro_

Sony Ericsson Xperia X10 Mini Pro

Sony Ericsson Xperia X10 Mini Pro er testens discount-alternativ med en pris, der er halvdelen af konkurrenternes. Sammenlignet med de andre telefoner i testen virker den lidt mere plasticagtig, men det kompenserer den for med sit kompakte format. Tastaturets kvalitet er der i hvert fald ikke noget galt med, og trods det lille format når det næsten op på samme niveau som det på Desire Z eller E7 – klart bedre at skrive med end det på BlackBerry Torch.

Systemet er Android, ligesom i Desire Z, men i den ældre version 2.1. Skærmen er selvfølgelig mindre, og opløsningen er testens laveste. Det påvirker naturligvis oplevelsen af mange af telefonens funktioner, selv om Sony Ericssons egne programmer er gode til at kompensere.

Sony Ericssons e-mail-program er et af dem. Det klarer dog ikke Exchange, og indstillingerne er så rigide, at det let hænder, at det helt enkelt sletter dem, selv om du har skrevet dem korrekt. Havner du i den situation, kan du prøve at bruge det medfølgende RoadSync. Den lave skærmopløsning gør, at programmet TouchDown, som vi anbefalede til Desire Z, ikke er tilgængeligt.

Kalenderen synkroniserer naturligvis fint med Google, men Exchange-kalenderen havner i RoadSync-programmet. Standardkalenderen har kun månedsoversigt, og oversigten er så god, som man kan forvente efter de omstændigheder.

x10 mini pro

Dokumenthåndteringen med Documents To Go, som man må købe til, er et af de programmer, der faktisk fungerer rigtig godt trods den lille skærm. Backup af filer på nettet kan du få med Dropbox eller SugarSync. Du kan også redigere dokumenter på Google Docs med Documents To Go. Telefonens format sætter dog sine begrænsninger, og du vil næppe forfatte nye rapporter på telefonen.

Man kan bruge tillægsprogrammet Theft Aware til at spore telefonen og rense indholdet på afstand med.

Kameraet i telefonen er lidt fattigt på funktioner, men med tanke på prisen er der alligevel flere end forventet. Musikafspilleren er ret simpel, men man kan downloade en bedre. Som telefon slår X10 Mini Pro testens konkurrenter takket være det smidige format.

For: Formatet. Godt tastatur
Imod: Lavt opløst skærm.

Fakta: Sony Ericsson X10 Mini Pro

Styresytem: Android 2.1
Vægt: 120 g
Mål: 52 x 90 x 17 mm
Arbejdshukommelse: 256 MB
Hukommelse: 128 MB indbygget, plus plads til hukommelseskort
Datahastighed: 7,2 Mbit/s ind, 2 Mbit/s ud, Wi-Fi 802.11 b/g/n
Danske bogstaver: Nej
Skrivning: Slide QWERTY-tastatur
Skærm: 2,6" TFT, 240 x 320 pixel
Kamera: 5 megapixel med autofokus og fotolampe
GPS: Ja
Pris:Ca. 2.000 kroner

Mere til historien

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 25/3/2011 kom der flere nuancer om emnet med en sag med fokus på Vi forklarer: Skærme til en klarere verden – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Få også seneste nyt om emnet her..