Supertest af fem Bluetooth headset

Mobil.nu har testet fem Bluetooth headset. Læs med her, inden du springer på headset-vognen.

Supertest af fem Bluetooth headset

Her på Mobil.nu har vi siden de første headset blev præsenteret testet lyden og komforten i headsettene. Nu er lyden på plads og komforten er også på plads for en del af produkterne. Læs her testen af de fem headset, som vi anser for de betydeligste netop nu.

Plantronics Discovery 640

Smart headset fra Plantronics, der er den producent der puster Jabra mest i nakken. God komfort, smart design og mulighed for at lade op via AAA-batterier. Taletiden er flot med hele 15 timer, mens lyden nogen gange runger meget.

– Vægt: 9 gram

– Taletid: 15 timer

– Standbytid: 70 timer

– Design: flot

– Lyd: God dog ikke med DSP

– Bluetooth version: 1.2

– Pris: 749 kroner

– Plus: God komfort og flot design

– Minus: Ikke helt klar lyd men det headset, der designmæssigt kommer tættest på Jabra JX10.

Mobil si’r: 4 stjerner

Jabra JX10

Der er ganske enkelt ikke noget headset, der når JX10 til sokkeholderne. Lyden er sublim og komforten er rigtig god med mulighed for både at anvende headsettet som in-ear løsning eller med bøjle. Samtidig er designet noget helt for sig selv. Men det hele koster. Derfor er headsettet også testens dyreste med 1100 kroner.

– Vægt: 10 gram

– Taletid: 6 timer

– Standbytid: 200 timer

– Design: Supert

– Lyd: Fantastisk. Støjdæmpende funktion i headsettet. I tekniske termer hedder denne funktion DSP

– Bluetooth version: 1.2

– Pris: 1100 kroner

– Plus: God komfort og flot design og ren og klar lyd

– Minus: Prisen

Mobil si’r: 5 stjerner

Sony Ericsson HBH-662

Et ret avanceret headset fra Sony Ericsson. Indbygget display, så man kan se, hvem der ringer, hvis ikke lige telefonen ligger ved siden af headsettet. Lyden er o.k. uden at være rigtig god. Komforten på headsettet er til gengæld god. Dog kan bøjlen godt drille brillebærere lidt.

– Vægt: 19 gram

– Taletid: 5 timer

– Stnadbytid: 150 timer

– Design: o.k.

– Lyd: o.k. ikke noget særligt.

– Bluetooth version: 1.1

– Pris: 800 kroner

– Plus: Smart feature med displayet med batteriindikator

– Minus: Lyden

Mobil si’r: 3 stjerner

Cellpoint Flamingo

Selv om navnet ikke klinger særlig dansk, så er headsettet udviklet i Danmark. Det er Cellpoints første headset. Det er samtidig testens eneste headset, der kun kan sidde i højre øre. Lyden er god, selv om der ikke er indbygget DSP, så går vi meget klart igennem, og der er ingen i den anden ende, der har spurgt til lyden. Der følger nogle ekstra EarClick’s med, så man kan finde den, der lige passer til ens øre. Der er jo som bekendt ikke to ører, der er ens.

– Vægt: 11 gram

– Taletid: 8 timer

– Stnadbytid: 180 timer

– Design: o.k. Smart med ekstra Earclicks

– Lyd: o.k.

– Bluetooth version: 1.2

– Pris: 750 kroner

– Plus: Fås både i sølv og sort

– Minus: Kun til højre øre

Mobil si’r: 4 stjerner

Logitech Mobile Express

Logitech har været på markedet et par år med Bluetooth headset. Og siden de første headset, er kvaliteten blevet langt bedre. Det er dog efter vores mening langt det mest plastikagtige – specielt bøjlen på øret vil irritere nogens ører.

– Vægt: 16 gram

– Taletid: 4 timer

– Stnadbytid: 250 timer

– Design: Plastikagtig

– Lyd: o.k.

– Bluetooth version: 1.2

– Pris: Under 500 kroner

– Plus: Testens billigste headset

– Minus: Plastik agtig

Mobil si’r: 2 stjerner