Supertest: Bluetooth-headsets til musik

Vi har haft syv bluetooth-headsets igennem den helt store test, for at finde det allerbedste trådløse setup, når det handler om musik på mobilen.

Supertest: Bluetooth-headsets til musik

_Side 10 Det her er Bluetooth_

Det her er Bluetooth

Hvad er Bluetooth egentlig for noget? Læs med her, så forklarer vi.

Bluetooth voksede frem ud fra behovet for at erstatte kabler og infrarødt lyd med noget smartere. Løsningen blev radiobølger på frekvensen 2,4 GHz – et bånd, der kan bruges i hele verden uden særlig tilladelse. Bluetooth sender på lav frekvens – 2,5 mW er mest almindeligt – og rækkevidden bliver så op til 10 meter.

Standarden består af to dele – kerne og profiler. Kernen – ”Bluetooth Core” – bestemmer, hvordan kommunikationen skal foregå, og afgør strømforbrug og topfart. Version 2.x er mest almindeligt til kernen i dag, men treeren er på vej og åbner for højere hastigheder, når Wi-FI og Bluetooth bruges sammen.

Profilerne standardiserer, hvad man kan gøre med Bluetooth, og til headsets er de vigtigste profiler Headset Profile (HSP), Handsfree Profile (HFP), Advanced Audio Distribution Profile (A2DP) og Avido/Video Remote Control Profile (AVRCP). HSP og HFP er til monoheadsets, mens A2DP åbner for stereolyd, og AVRCP gør det muligt at styre musikafspilleren fra headsettet.

Andre apparater med Bluetooth
 

Tandbørsten Braun 9900 kobles med Bluetooth til et display, der holder styr på tiden og advarer, hvis man børster for hårdt.

Polaroid Pogo modtager billederne fra mobilkameraet via Bluetooth og printer dem på fotopapir.

Polaroid Pogo

Sony Ericsson Liveview løfter Bluetooth-uret til et nyt niveau. Fungerer med Android-mobiler og viser – udover tiden – SMS, Facebook-opdateringer og Twitter-flows.

Også tastaturer bliver trådløse med Bluetooth, og et af de flotteste kommer fra Apple.

Bringrr holder styr på din mobil via Bluetooth. Sættes ind i bilens 12 volt-stik og advarer, hvis du forsøger at køre af sted uden telefonen.