Supertest: De 12 bedste bluetooth-headset
En gang kostede et rigtig godt bluetooth-headset på den gale side af 1.000 kroner, men i dag kan man sagtens finde et hæderligt et til 3-400 kroner. Skal skal det være rigtig godt, skal man dog op på omkring 800 kroner. I denne supertest tester vi 12 af markedets bedste haedset: Jabra Extreme, Jabra Pro 9465, Jabra Stone, Jawbone Icon, Nokia BH-217, Nokia BH-218, Plantronics Voyager Pro, Plantronics M100, Plantronics Discovery 975, Samsung HM1000, Sony Ericsson VH700 og Sony Ericsson VH410.
Jabra Extreme
Extreme er et betydeligt mere interessant produkt, end udseendet fortæller. Indeni er der velfungerende støjreduceringsteknik, og Extreme understøtter A2DP – selvom det er et monoheadset. A2DP giver ikke bedre samtalelyd, men finessen er faktisk brugbar, hvis man for eksempel vil lytte til et podcast-program og ikke har stereohøretelefonerne med.
At lytte til musik i et øre er naturligvis ikke særlig fedt, men til snakkeprogrammer eller lydbøger kan det være et alternativ. Vægten er ikke super lav, men takket være en løs bøjle og udskiftelige ørepropper sidder det godt.
Jabra Extreme er ikke specielt billigt, men et godt headset, hvis man vil have avanceret teknik og god ydeevne uden at skilte med det. Headsettet oplades via USB og kan være koblet til to enheder samtidig.
For: Diskret. God lyd
Imod: Kort batteritid i forhold til vægten.
Specifikationer
Vægt: 11 gram
Mål: 17,8 x 48 x 28 milimeter
Standby: 240 timer
Taletid: 5,5 timer
Bluetooth-version: 2.0
Pris: Ca. 600 kroner
Karakter
Kom i gang: 4/5
Materiale og kvalitet: 4/5
Funktioner: 3/5
Lyd: 4/5
Komfort: 4/5
Total: 19/25