Supertest: De 12 bedste bluetooth-headset
Plantronics Voyager Pro
Et headset med klassisk design, som vi tidligere har set fra både Jabra, Logitech og Sony Ericsson. Batteri og elektronik sidder i en ret stor del bag øret, og en fleksibel arm stikker frem til høretelefon og mikrofonbom. Headsettet har dobbelte mikrofoner for effektivt at kunne dæmpe lyden fra omgivelserne, og resultatet er godt, om end ikke i klasse med Jawbone Icon.
Voyager Pro er et velbygget headset med detaljer i metal og gummibelagte plastoverflader. Knapperne er ret store til at sidde på et Bluetooth-headset, så det er virkelig let at bruge Voyager Pro. Man kan uden problemer trykke svarknappen ind med handsker på, og selv on/off-knappen og volumenknapperne har god størrelse og placering.
Voyager Pro er et ret stort og tungt headset, men størrelsen gør også, at vægten fordeles bekvemt over øret, og det er et headset, der fungerer en hel arbejdsdag – både når det gælder batteritid og ergonomi. Særlig diskret er det dog ikke. Oplader til bil og stikkontakt samt etui og USB-kabel indgår.
For: Lyden. Knapperne.
Imod: Stort og synligt
Specifikationer
Vægt: 17,5 gram
Mål: 58 x 92 x 15 millimeter
Standby: 120 timer
Taletid: 6 timer
Bluetooth-version: 2.1
Pris: Ca. 900 kroner
Karakter
Kom i gang: 3/5
Materiale og kvalitet: 4/5
Funktioner: 4/5
Lyd: 4/5
Komfort: 4/5
Total: 19/25