Supertest: Find vej til fods

Ferietiden er over os, og tilhører du ligesom jeg den forvirrede flok, der ikke er ret skarp med hverken kort eller gadenavne, så er en håndholdt GPS vejen frem. Vi giver et overblik over mulighederne og finder en favorit-hjælper.

Supertest: Find vej til fods

_Ekstra features_

Ekstra features

De vildeste ekstra-features finder man helt sikkert i de dedikerede GPS’er. Alt lige fra logning af rute i uvejsomt terræn til nøjagtige hastighedsmålinger og geocaching. Jeg savner et indbygget SIM-kort, så jeg kan søge direkte på nettet og dermed undgå de mange mangler, som et mere eller mindre opdateret kort altid vil indeholde.

Der er mulighed for at aktivere en stemme i de fleste testobjekter, og det kan være særdeles anvendeligt, hvis man går rundt på egen hånd og har høretelefoner i ørerne. I Google Maps Navigation er stemmen dog alt for høj, og kvindestemmen irriterer på alle måder, mens der i TomTom er mulighed for at vælge blandt forskellige stemmer. Det er tilmed muligt at tilkøbe engelske stemmer fra Starwars-figurer som Yoda og Darth Vader. Meget sjov feature, der især vinder på bagsædet i bilen.

Find Vej til fods 10

Det er i flere af GPS’erne muligt at tilkalde hjælp. Modsat Copilot Live, hvor hjælpen har karakter af at være i nødstilfælde, og nummeret til FDM er den eneste hjælp, så er TomTom-app’en bygget op, så man kan ringe efter hjælp hos den nærmeste læge, men også hurtigt finde den nærmeste mulighed for offentlig transport. Det er godt tænkt!
TomTom-app’en indeholder også en anden fin feature, hvor man kan finde frem til steder, hvor man har taget geotaggede billeder, der ligger i ens iPhone.

Find Vej til fods 11

I iPhone-udgaven af Navigon-app’en er det muligt at benytte sig af augmented reality i Reality Scan-featuren, og det fungerer med lidt tålmodighed faktisk ganske udmærket.

Efterfølgende nyt om temaet

Fortællingens videre forløb. Redaktionen har bragt sagen videre. 18/7/2011 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en historie med fokus på iOS-sikkerhedsopdatering er klar – Den næste artikel om emnet finder du her. Se de seneste nyhede om temaet her.