Supertest: GPS til bilen
_Side 10 Ydeevne_
Ydeevne
Ydeevne, når det gælder navigatorer, handler meget om at minimere forsinkelserne. Det skal gå hurtigt at tænde enheden, når man sætter sig ind i bilen. Enheden skal også være hurtig nok til at kunne køre menusystem, ruteberegning og kortoversigter, uden at det virker trægt.
God modtagelse er blevet standard, og vi har ikke kunnet finde nogen forskelle mellem enhederne, når det gælder om, hvor gode de er til at fange signalet fra satellitterne. Enhederne fra TomTom er rigtig hurtige. Navigons enheder og Garmins nüLink starter betydeligt langsommere.
NüLink 1695 er desværre også meget langsom, når det gælder at beregne ruter. Garmin nüvi 2200 og 2450 er hurtigere og placerer sig betydeligt nærmere TomTom, men har ikke lige så flot brugerflade. Navigon 70 Premium Live klarer sig godt, når man har fået enheden i gang, men desværre må man vente ret længe på, at den skal starte op. Der er en standbyfunktion, der gør, at enheden vågner betydeligt hurtigere, men det fungerer kun ved kortere stop. 70 Premium Live er imponerende hurtig med tanke på, hvor meget grafik og hvor mange effekter der er i brugerfladen, men kategorien går alligevel til TomTom Go Live 1005, der kombinerer et pænt antal finesser med minimale ventetider.
Vinder: TomTom Go Live 1005