Supertest: GPS til bilen

Skærmene bliver større, samtidig med at priserne krymper. Vi har begivet os ud på vejene og testet otte bilnavigatorer fra godt 1.000 kroner og opad.

Supertest: GPS til bilen

_Side 3 Garmin nüvi 2450_

Garmin nüvi 2450

Garmins 2450 har omtrent samme funktioner som den lille 2200, men den højere pris begrundes mest af en bred 5-tommers skærm og af kortmaterialet, der dækker hele Europa. En anden vigtig forskel er, at holderen er aktiv – du slipper for løse kabler til strøm.

Præcis som i 2200 er brugerfladen god og tydelig, men nüvi 2450 har nogle ekstra finesser – for eksempel vejbaneassistent og flot grafik, der guider i vejkryds og på afkørsler. Kortfunktionen er ellers simpel men farverig.

Garmin benytter forskellige farver for at indikere forskellige typer veje, og det bliver faktisk tydeligere end på enhederne fra Navigon og TomTom, der bruger mere diskrete farver.

garmin 2450

Garmins ecoRoutes-funktion er med og hjælper dig med at køre længere på hver tank. 2450-modellen har dog ikke Bluetooth, så man kan ikke bruge Garmins tilbehør til at måle benzinforbruget via diagnostikporten.

For: Stor skærm. Aktiv holder
Imod: Mangler TMC

Pris: Fra ca. 1.800 kroner