Supertest: GPS til bilen
_Side 7 TomTom Go LIve 1005_
TomTom Go Live 1005
Go Live 1005 er en opkoblet enhed – sim-kort er indbygget, og alle tjenester fungerer fra starten. Dataoverførsel indgår i abonnementet på Live-tjenesterne – også i udlandet. Første år er omkostningsfrit, men derefter er prisen cirka 425 kroner per år. Go Live 1005 er et ret stort og tungt apparat, men kvalitetsfornemmelsen er udmærket, og bortset fra skærmen består ydersiden af omtrent lige dele sort plast og matbørstet metal.
Fæstet hører til de bedste på markedet. Både holderen og strømkablet er magnetiske – omtrent som strømkablet på en bærbar Mac. Magneterne guider enheden til den rigtige position på holderen og tilslutter samtidig strømkablet. Smart. Skærmen er opdateret til kapacitiv teknik. Responsen er bedre, men opløsningen ligger stadig på samme niveau som i de billigere modeller med 4,3-tommers skærm.
TomTom havde tidligere et ret indviklet menusystem, men i Go Live 1005 er det nemt at finde rundt. Hovedmenuen består af bare en side med tydelige alternativer. Sammenlignet med Navigons topmodeller har TomTom en meget simpel kortoversigt uden 3D-effekter eller logoer for interessepunkter. Ikke lige så flot, men TomToms system virker hurtigere og mere stabilt.
TomTom har satset på nye stemmer, og med Go Live 1005 får vi endelig talesyntese, der læser gadenavne op på dansk. Ruteberegningen er lynhurtig og naturligvis loadet med IQ Routes-teknikken, der vælger den rette vej ved hjælp af TomToms statistik over trafikken. Opkoblingen gør, at ruterne kan præsenteres med trafikinformation, vejr og en opdateret liste over fartkameraer for hele strækningen.
TomTom har ikke lige så mange onlinetjenester som Garmin og Navigon, men ud over vejr og trafikinformation kan man søge efter interessepunkter på Google.
Kort over Europa følger med ved køb.
For: Godt aktivt fæste, hurtig og enkel brugerflade
Imod: Kræver abonnement for trafikinformation
Fra ca. 2.6800 kroner