Supertest: Headsets til musik og tale

Headset test: Musikheadset, man også kan tale i - dem er der mange af efterhånden. Vi tester 11 af slagen og anbefaler det bedste og dem, der giver mest smæk for skilling.

Supertest: Headsets til musik og tale

Sony MW1

Sony er ikke kommet lige så langt med at lancere tilbehør, som de er med at spytte nye mobiler ud, efter at Ericsson solgte deres andel. MW1 tager over, hvor Sony Ericson MW600 stoppede, og er en stereo-dongle med løse høretelefoner.

MW1 er større og tungere end sine forgængere, men det giver plads til bedre knapper og et tydeligt OLED-display med to linjer. Høretelefonerne kobles til med almindeligt 3,5-millimeterstik, og Sony har ikke sparet på kvaliteten.

Høretelefonerne leverer god musiklyd og har flade ledninger, der ikke filtrer så let. Hvis man skal indvende mod noget, er det, at ledningen er godt ti centimeter for lang. MW1 er ikke kun et headset til mobilen – du kan også bruge det som en fritstående FM-radio med RDS eller en MP3-afspiller.

Et hukommelseskort på 2 GB indgår, og headsettet kan afspille de fleste filformater. Brugerfladen er meget simpel sammenlignet med mobilens musikafspiller, men funktionen er brugbar, hvis du vil slippe for at tage mobilen med til træning eller ud at solbade.

SonySmartwirelesPRO

Headsettet oplades via et almindeligt mikro-USB-stik, men desværre får du ikke adgang til hukommelseskortet via kabel til computeren. For at overføre musik skal du tage kortet ud af headsettet og koble det til via den medfølgende kortlæser.

For: Leveres med gode høretelefoner. Fungerer som MP3-afspiller.

Imod: Stor og plastikagtig dongle.

Vægt: 18 gram

Pris:Fra cirka 550 kroner

Karakter:

Komme i gang: 4/5

Materiale og kvalitet 3/5

Funktioner 5/5

Lyd: 4/5

Komfort: 4/5

Total: 20/25

 

På næste og sidste side kårer vi den samlede vinder.