Supertest LG Optimus 540

LG Optimus 540 er næste billige Android-mobil i vores supertest af de bedste af de billigste Android-mobiler.

Supertest LG Optimus 540

LG Optimus 540 er en Android, der funktionsmæssigt ikke har meget at prale af. Den ligger cirka midt i testfeltet. Men det er designet, der udmærker sig. LG har skabt en smidig og slank mobil, selvom skærmen ikke er direkte lille. Formerne er lækkert afrundede, og telefonen er kun en smule bredere end skærmen. Man har tre fysiske knapper samt to touch-knapper under skærmen, de to sidste er en menu-knap samt den obligatoriske tilbage-knap.

For det første synes vi, at touch-knapperne er unødvendigt træge og kræver, at man trykker ret kraftigt. Faktum er, at det gælder for hele skærmen, opdager vi efter nogen tid. Grunden er, at LG har valgt resistiv skærmteknik. Forskellene i forhold til de andre skærme i testen er ikke kæmpestor, men stor nok til at det føles som et svagt punkt med den her ellers rigtig flotte telefon (flottest i testen).

Nu er coveret ikke lige så luksuriøst, som det ser ud til. LG har gennemgående valgt plast til coveret, men har fået plasten til at ligne børstet metal på bagsiden og dele af forsiden. Telefonen føles egentlig ikke svag eller giver et indtryk af dårlig kvalitet, men plasten gør, at det heller ikke føles eksklusivt på nogen måde. Det kan man måske heller ikke forvente i denne prisklasse.

LG har stort set ladet Android være, som det er i sin grundversion, uden at forandre ret meget. På samme måde som hos forgængeren, tastaturmobilen GW620, lader man brugeren vælge mellem at bruge den almindelige startskærm og en startskærm, som LG har lavet. På begge sider af knappen til den fuldstændige menu med alle applikationer og funktioner har LG lagt to genvejstaster til telefontastaturet og beskedfunktionen. Genvejstasterne har deres faste placering der og følger med, når man scroller sidelæns på den delte startskærm. I LGs version kan man gå to skridt til hver side, hvilket betyder, at man kan vælge mellem fem skærme og man har altså masser af plads til widgets og genveje.

Genvejstasten på skærmen, der får ciffertastaturet til at dukke op, har det som sin eneste opgave. Den er fuldkommen ubrugelig til alt andet, der har med telefoni at gøre. Vil man se samtalehistorikken eller finde kontakter og favoritter, må man i stedet trykke på den fysiske rør-knap under skærmen til venstre. Hvis man så husker, at man ikke har gemt nummeret og vil taste det ind manuelt, findes tastaturet ikke som en fane blandt de øvrige, og så må man gå tilbage og vælge det på startskærmen i stedet. Omstændeligt og ulogisk.

Til LGs forsvar må man sige, at de har fået lavet en god løsning til hovedmenuen, når man vælger deres startskærm. I stedet for at få alle installerede apps (og det bliver let til mange) listet op i bogstavordning, kan man gruppere apps og funktioner i grupper, som man selv synes, det passer. Fra begyndelsen er der kun gruppen Programmer, men man kan let lave egne grupper og flytte ikonerne mellem dem.

Læs også fra supertesten:

HTC Wildfire

Huawei Ideos

Sony Ericsson X8

Samsung Galaxy 3

Sony Ericsson X10 Mini

Samsung Galaxy 5

LG Optimus One

Sony Ericsson X10 Mini Pro