Supertest LG Optimus One
Mens LG Optimus 540 imponerer med sit cover, imponerer den nye opfølger LG Optimus One i stedet med det indvendige. Man føler sig velkommen, når man begynder at bruge denne telefon. LG har lagt software ind og andet værktøj, der er til hjælp. Et sådant værktøj er App Advisor, der kontinuerligt giver tips om nye applikationer, der kan passe til brugere i netop dit land, et udvalg altså, blandt de mange tusind apps, der findes på Android Market.
Startskærmene i Optimus One er allerede befolket med widgets, når du får den, blandt andet til vejr, hvor du befinder dig, en fjernkontrol til musikafspilleren og med kalendergenvej og præsentation af den aktuelle måned og de ting, du har planlagt i Google kalendertjeneste, hvis du allerede bruger den.
Facebook og Twitter ligger også med fra starten, men et mere interessant program er dokumentprogrammet Thinkfree Office. Det er et program, hvor du både kan læse og selv oprette og redigere Office-dokumenter, altså præsentationer, regneark og tekstbehandlingsdokumenter. At man kan gøre alt dette (præsentationer er jo ret ualmindeligt at kunne oprette på en lille skærm, men de har løst det fint), er lidt overraskende på en alligevel ret enkel telefon, men ikke desto mindre velkomment. For det fungerer rigtig fint, og når du har oprettet dit dokument eller redigeret et eksisterende, kan du let sende det videre via e-mail og den almindelige konto, du har indstillet på mobilen.
Det er lidt overraskende, at det kun er Samsung og LG, der har lagt Office-programmer med redigeringsmulighed med fra starten.
Kameraet er på tre megapixel og har autofokus, men ingen fotolampe. Videooptagelsen er på 640 x 480 pixel, så det er ikke topkvalitet og HD, som en del af de dyreste telefoner har i dag, men lige et hak under. Det tager et par sekunder for telefonen at få fokus, men farvegengivelse og billedkvalitet bliver generelt god både til stilbillede og video.
Der er et par forskellige indstillingsmuligheder, og makro og ansigtsgenkendelse er to af dem. Ved dårlig belysning derimod, må man afstå fra billeder, for uden hverken blitz eller lampe har kameraet ikke en chance for at give brugbare billeder der.
Læs flere test fra Supertesten her: