Sure iPhone-ejere: Instagram er blevet overbefolket
Instagram har længe været undervejs til Android, og i går skete det langt om længe. Programmet blev hentet langt over en million gange på det første døgn, og har allerede over 75.000 anmeldelser på Google Play.
Den store mængde Android-brugere af tjenesten har dog fået en række Apple-fanboys verden over til at se rødt. Det kan man se på bl.a. siden Twitter, hvor tusindvis af iPhone-brugere har tweetet ondskabsfulde og nedladende beskeder omkring Instagram på Android. Vi har samlet nogle eksempler fra Twitter, som kan ses herunder.
LÆS OGSÅ: Instagram er ude til Android
Instagram blev lanceret til iOS i slutningen af 2010 og har angiveligt 27 millioner registrerede brugere. Da Android-versionen lancerede var der en række fejl, men de skulle gerne være fikset i nyeste version.
Beskeder fra iPhone-brugere på Twitter
Herunder kan du finde et lille udpluk af beskeder fra forskellige brugere på Twitter. Vi har valgt at anonymisere beskederne og oversætte dem til dansk.
- – "Instagram gik fra at være et beskyttet fællesskab til et fængsel på 1 dag"
- – "Klamt. Android har fået Instagram."
- – "For mange folk på Instagram nu! #klaustrobisk"
- – "Klamt. Jeg vil ikke se Android-telefoner i mit Instagram-feed. Jeg kan godt lide at det er en Apple-klub."
- – "Argh, jeg er rasende. Android har virkelig fået Instagram. Tabere."
- – "Hvis du bruger Android – lad venligst være med at følge mig på Instagram."
Hvad synes du om velkomsten? Skal iPhone-brugerne tage at vokse op eller er der noget om snakken? Del gerne din mening herunder.