Surface Headphones – bluetooth headset med Cortana

Microsoft har føjet et nyt medlem til Surface-familien, nemlig Surface Headphones, et bluetooth headset med Cortana og masser af støjreducering.

Surface Headphones – bluetooth headset med Cortana

Microsofts event forleden handlede mest om opdateringer af de seneste års enheder. Men der kom også en nyhed, vi nok ikke havde set komme, nemlig Surface Headphones.

 

Surface Headphones med Cortana

Navnet siger det hele, for produktet hedder altså Surface Headphones. Det betyder, at Surface nu er en serie af computere og et par høretelefoner. Lidt specielt valg fra Microsofts side.

Der er tale om over-ear-høretelefoner med støjreduktion, og hele pointen ved dem lader til at være Cortana. Det har været noget af en kamp op ad bakke for Microsoft at konkurrere med Siri, Google Assistant og Alexa, men måske kan de nye høretelefoner hjælpe Microsoft-assistenten på vej.

Surface Headphones kan med 13 niveauer af støj-reducering hjælpe dig med at skabe den rette lyd. Høretelefonerne loves at have en “fantastisk lydkvalitet” med 40mm free-edge drivers og man styrer volumen og lydniveauer med nye on-ear indstillinger, men de skulle også kunne styres med Cortana. Hovedtelefonerne er udviklet og optimeret til Surface-produkter, men du kan bruge dem sammen med alle Bluetooth-enheder og nemt skifte mellem PC og smartphone.

Se også: Priser på bluetooth headset

 

Pris og tilgængelighed

Prisen for høretelefonerne ligger på 350 dollars, hvilket sætter dem i kategori med Boses QuietComfort samt flere andre høretelefoner fra Sony og Samsung. Det skal blive interessant at se, om Cortana kan spille så stor en rolle i høretelefonernes brug, at det gør dem til kundernes førstevalg.

Vi må dog vente lidt med at finde ud af dem, for vi har ikke engang en lanceringsdato endnu. Det eneste, vi ved i den retning, er, at de ”kommer snart”. Det kan altså være, at der er mere at afsløre om dem, og at de kan endnu mere end det, vi allerede har fået at vide.

Se også: Nyheder om Surface Headphones