Svært ved at holde dit nytårsfortsæt? Her er Apples hjælp
Når et år lakker mod enden, så begynder mange at gøre status over året, der er gået. Og mange prøver også at ruske op i sig selv for at blive bedre til det, man måske svigtede lidt i det forgangne år.
Apple fortæller: “Mange af os har lavet nytårsfortsæt for 2014, men nogen gange kan vi have brug for hjælpe til at overholde dem. Vi har derfor lavet en samling af apps, som kan være med til at hjælpe dig på vej med dine nytårsfortsæt, hvad enten du ønsker at gøre noget godt for din krop, ændre din måde at tænke på, holde styr på din økonomi eller blive bedre til at administrere din tid”.
På listen er blandt andet Strava (fitness), Next Expense Tracking (økonomi), TED (viden) og IFITT (produktivitet).