T630: Efterfølgeren til T610 lanceret

T630 er efterfølgeren fra Sony Ericsson til T610. 65.000 farver i TFT-skærm og med indbygget kamera i nyt flot design. Modellen kommer dog først på markedet i 1. kvartal 2004.

T630: Efterfølgeren til T610 lanceret

Så er efterfølgeren til T610 lanceret. Modellen med navnet T630 blev lanceret samtidig i både Las Vegas og Beijing i Kina.

Modellen har alt det bedste fra T610, Bluetooth, e-mail,, IR, MMS, 32-polyfoniske ringetoner og meget mere. Men farveskærmen har fået et ordentligt gok, nu er skærmen en TFT-skærm med 65.000 farver. Dermed er det slut med ikke at kunne se noget som helst udendørs.

Modellen vejer 92, 5 gram og måler 102x43x17 mm. Sony Ericsson har arbejdet længe med standbytiden, der opgives til 315 timer, hvilket er meget flot for en TFT-skærm og taletiden er helt oppe på 14 timer. Her er der ganske enkelt ingen, der kan være med.

T630 giver også mulighed for at anvende den spilkonsol, der tidligere er lanceret til Z600.

Modellen lanceres i 1. kvartal 2004 i en “frosty Silver” farve.

Der er endnu ingen indikationer om priser, men på Mobil gætter vi på 3000 kroner uden abonnement.