T68i på gaden i løbet af meget kort tid

Så er den præsenteret. Opgraderingen på Ericssons populære T68. T68i er med nyt design og ikke mindst MMS.

T68i på gaden i løbet af meget kort tid

Mobil kan nu præsentere den nye Sony Ericsson T68i – efterfølgeren til T68. Det lille i indikerer at der er tale om et opgraderet produkt med nye muligheder.

De nye ting er først og fremmest MMS – Multimedia Messaging Service, der giver mulighed for helt nye tjenester på mobilen. Det kan være billeder – i farve som postkort, og meget mere.

Fotoalbum er også en af nyhederne i T68i. Man kan gemme billeder af venner, bekendte i telefonen. Billederne kan sendes trådløst til mobilen enten via den infrarøde port eller via Bluetooth.

Sony Ericsson siger selv, at man starter leveringen af T68i omgående. Meget tyder på, at mobilen derfor vil kunne købes allerede i løbet af en uges tid.