Tactus giver rigtige knapper på touchskærmen
Tactus er et selskab, som for nylig fremviste noget, de kalder for dynamiske touchskærme. Konceptet går ud på at give dig fysiske knapper på en berøringsfølsom skærm.
Det betyder at man f.eks. vil kunne få et fysisk genkendeligt tastatur direkte på skærmen, når det er nødvendigt, og skærmen kan så blive transformeret tilbage til normal tilstand, når tastaturet ikke længere er i brug.
Det lyder selvfølgelig både meget spændende, men måske også en kende urealistisk. Ifølge Tactus skulle man dog allerede have fungerende prototyper, og man regner med at teknologien vil kunne findes i rigtige enheder i løbet af næste år.
Herunder kan du se en kort videodemonstration af teknologien.