Taliban kræver mobilsendemaster lukket om natten
Det er kun få nyheder, der når omverdenen fra Afghanistan, men enkelte slipper dog ud. Ifølge engelske The Register har Taliban nu beordret samtlige af landets sendemaster til det mobile netværk lukket om aftenen.
BBC citerer Xabiullah Mujaheed, der er Talibans talsmand, for denne trussel:
– Hvis ikke disse selskaber (mobiloperatørerne) slukker deres signal inden for tre dage, vil Taliban gå målrettet efter både master og kontorer, truer han.
Taliban mistænker NATO og koalitionsstyrker, der arbejder i Afghanistan, for at bruge masterne til at lokalisere og jage medlemmer af Taliban via deres mobiler. Hvilket ikke lyder helt usandsynlig. Hvorfor forfulgte talibanere ikke blot anskaffer sig en ny model eller ganske enkelt tager batteriet ud af sin telefon, kan man spørge sig selv om.