Tank Taletid i Dankortautomat
Det bliver snart endnu lettere for SONOFONs taletids-kunder at tanke taletid. Fra 21. juni kan de nemlig tanke taletid til deres mobiltelefon i 300 Unibank pengeautomater landet over.
– Det skal være simpelt at være kunde hos SONOFON. Derfor er jeg glad for, at vores kunder får 300 nye muligheder for at tanke taletid. Og inden udgangen af 2002 vil kunderne kunne tanke ny taletid i over 500 Unibank-automater,
siger Ulrik Bülow, adm. direktør i SONOFON.
– Med levering af taletid i vores pengeautomater tager vi hul på en æra, hvor pengeautomaten vil begynde at blive brugt til andet end traditionelle
bankservices. Afhængigt af kundernes reaktion og successen af dette første skridt, vil vi beslutte, hvilke andre nye services vi vil introducere i fremtiden, lyder det fra Jens Galatius, chef for Electronic Banking i Unibank.
Tankning af taletid er i princippet en almindelig transaktion. Dvs. at tankning af taletid foregår under samme betingelser som pengetransaktioner.
Man skal ikke være kunde i Unibank for at bruge denne nye service. Det eneste krav er at man er i besiddelse af et af de gængse betalingskort.