TDC-bøvl med iPhone 4-venteliste

Nogle TDC-kunder oplever forvirring omkring afvikling af iPhone 4-venteliste, da de ikke modtager de e-mails fra TDC, der skal bruges for at gennemføre købet.

TDC-bøvl med iPhone 4-venteliste

 
Mobil erfarer, at TDC oplever problemer med at få afviklet deres iPhone 4-venliste, hvor kunderne kan skrive sig op til telefonen.

Forløbet er normalt, at man modtager en mail med et link til at købe iPhone 4, når man står for tur på ventelisten. Køber man ikke inden et bestemt tidspunkt, bliver man smidt af ventelisten. Problemet for en række TDC-kunder har været, at de aldrig har fået mailen med det nødvendige link.

Enkelte kunder har modtaget en ny mail med linket, men så vil TDC ikke acceptere kundenummer og telefonnummer. TDC’s kundeservice oplyser, at de har problemer og at der arbejdes på højtryk med at fixe problemet.

TDC’s presserådgiver Rune Fick Hansen bekræfter problemet overfor  Mobil:

”Vi er på sagen, og alle, der har modtaget en mail med et link, der ikke virkede eller modtog en sms omkring en mail, de aldrig modtog, får selvfølgelig deres iPhone”, lover Rune Fick Hansen.
 
Han forklarer, at det er kun ganske få kunder, der har oplevet dette problem, men at det selvfølgelig er irriterende for netop disse kunder.
 
”Vi beklager selvfølgelig forvirringen, som helt og holdent skyldes fejl fra vores side”, forklarer Rune Fick Hansen.
” Heldigvis kan du berolige alle med, at deres iPhone ikke sælges til andre”.

Det sidste nye i fortællingen

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. Redaktionen gik videre med sagen. 30/11/1999 havde vi dette at sige med historien World War: Atomkrig på Android og iPhone (spiltest) – Læs her. Tjek også seneste nyt om emnet her..