TDC giver alle kunder 3G-mulighed

TDC giver alle kunder 3G-mulighed

TDC tror på at kunderne skal have lov til at bruge 3G, hvis de vil. Derfor lægger man simpelthen den nye teknologi ovenpå.

– Vi mener, at det er en evolution mere end en revolution. Ved at lægge det ovenpå, giver vi alle kunder mulighed for at anvende teknologien, uden at skulle tilkøbe noget – andet end naturligvis en 3G-telefon, forklarer Mads Middelboe.

Så er man i TDC’s 3G dækning, der fra starten bliver i de fire største byer, kan man anvende den hurtige forbindelse.

I øvrigt tror TDC ikke på, at videotelefoni er nogen killer-applikation.

– Vi tror mere på bredbånd på farten. Vi vil give kunderne mere af det, de kender fra computeren. Messaging og e-mail. Vi tror på at e-mail bliver et hit.