TDC klar med krystalklar lyd

TDC lancerer i dagen teknikken HD Voice som den første operatør i Danmark. Det giver samtaler med langt højere lyd kvalitet og mindre baggrundsstøj.

TDC klar med krystalklar lyd

 Den såkaldte "HD Voice"-teknologi forbedrer lydkvaliteten under mobilsamtaler ved at fjerne baggrundsstøj og inkludere langt flere detaljer i optagelserne, så stemmerne fremstår tydeligere.

Hos TDC mener man, at der er tale om den mest markante teknologiske forbedring af samtalekvaliteten siden mobiltelefonernes opfindelse.

HD Voice koster ikke ekstra for kunderne, og omfattes altså af det pågældende abonnement. Teknologien fungerer ikke på alle telefoner, men en god del af de mest populære mobiler er understøttet. Se hvilke nederst i artiklen.

TDC fortæller at hele deres mobilnetværk understøtter teknologien, hvilket betyder at man ikke vil opleve geografiske begrænsninger, såfremt der er netværksdækning.

Det er dog ikke alle kunder, der vil få adgang til teknologien med det samme. Udrulningen af den nye teknologi sker løbende, og TDC oplyser at erhvervskunder vil være de første med adgang til teknikken.

Her kan du høre forskellen på almindelig lyd og HD-lyd.

Understøttede mobiltelefoner:

Nokia: N8, C6-01, C7, E6, E7, 500, 600, 700, 701, C3-01, X3-02.

Sony Ericsson: Arc / Arc S, Neo / Neo V, Play, Ray, Active, Mini, Mini Pro, Pro, Live med Walkman.

Historien er ikke slut

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Redaktionen fortsatte fortællingen. 31/8/2011 publicerede vi artiklen om Lad mobilen op med fodkraftKlik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..