TDC klar med nyt selskab til udlandstelefoni
TDC prøver nu at få fat i de mange tusind mennesker, der ringer rigtig meget til udlandet. Det gør de med HEYmobile!, der kommer til at figurere som et selvstændigt selskab.
Med lanceringen af et nyt mobilbrand, der fokuserer på udlandstelefoni, forventer TDC at kunne skabe en klar kommunikation rettet specifikt til dette marked.
Direktør for TDC Privat, Anders Jensen udtaler:
"Vi lever i en global verden, hvor flere mobilkunder har behov for at ringe meget til venner og familie i udlandet."
Læs artikel: Nu bliver tale og data billigere i udlandet
Skulle man få lyst til at blive kunde hos HEYmobile! kan man få udlandspriser, der starter ved 6 øre. Opkaldsafgiften er på 99 øre.
Taletid til HEYmobile! kan fra i dag købes både online via hjemmesiden heymobile.dk og snart hos en lang række kiosker og butikker landet over.