TDC klar med SMS-billet

TDC har som det eneste danske teleselskab erfaring med betaling af busbilletter via mobilen. Siden januar sidste år har TDC og FynBus tilbudt sms-billetter til de fynske buspassagerer og erfaringerne herfra har udelukkende været positive:

TDC klar med SMS-billet

"Vi er glade for, at vores pionerarbejde inden for mobilbetaling i Danmark har været så stor en succes, at det nu breder sig til hovedstaden. Det gør hverdagen lettere for vores kunder, at de kan udnytte mobilens muligheder endnu mere," siger Jesper Theill-Eriksen, der er direktør for TDC’s mobilforretning.

Omkring 5 procent af de fynske buspassagerer bruger sms-billetten. Et tal der vil vokse, når de øvrige mobilselskaber også kommer med.

Jesper Theill-Eriksen forventer, at 2009 meget vel kan blive året, hvor betaling med mobilen bliver hverdag for danskerne:

"Vi får hver uge adskillige nye henvendelser fra virksomheder, som er interesseret i betaling via mobilen. Konkret er TDC i den nærmeste fremtid med i flere nye projekter. Det er indenfor områder som parkering, vaskerier, solcentre og automater generelt. Altså alle de steder, hvor folk ellers er vant til at betale med kontanter," siger han.

Alle operatørerne giver fra idag passagerne mulighed for at købe billetter via SMS.

I øvrigt bliver det muligt at betale med mobilen til februar, når det bliver muligt at overtaksere en SMS med godt 200 kroner.