TDC køber din gamle iPhone
TDC løfter i dag sløret for et genbrugsprojekt, der skal teste danskernes interesse for at genanvende brugte mobiler. I første omgang er der kun tale om iPhones, da det er stor efterspørgsel på iPhones både lokalt og internationalt, men man kunne sagtens forestille sig at flere mobiler bliver accepteret i fremtiden.
Nogle af telefonerne vil blive genbrugt af danske eller udenlandske forsikringsselskaber, som giver dem videre til kunder, der har mistet deres telefoner. Andre bliver gensolgt i Afrika eller Kina. Slutteligt er det også muligt at videresælge reservedele fra telefonerne til genbrug.
Brugtpriserne hos TDC varierer fra 400 kr. og op til 1.600 kroner. Man tager i øjeblikket imod brugbare iPhone 3G, 3Gs og iPhone 4 uden abonnement. Telefonen skal kunne tænde og må ikke være vandskadet. Brugsspor er okay, men skærm eller bagside må ikke være flækket.
Den pris, man kan få for den gamle mobil, trækkes straks fra prisen på den nye model. Ifølge TDC er det nemt og ukompliceret at få mobilen vurderet.
Hvad syness du om denne slags tiltag? Kunne du selv finde på at indlevere din gamle mobil i håb om at få rabat på den nye?