TDC kom stærkt igennem 2009

Trods et økonomisk rædselsår for de fleste brancher kom TDC godt ud af 2009 med stigende omsætning og resultat samt flere kunder.

TDC kom stærkt igennem 2009

TDC’s samlede omsætning i 2009 steg med 330 millioner kroner eller 0,9 pct. til 35,9 mia. kr. sammenlignet med året før. Resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) steg med 6,9 pct. til 13,0 mia. kr., og pengestrømme fra driftsaktiviteter steg med 48,2 pct. Det fremgår af TDC’s regnskabsmeddelelse for 2009, som er blevet offentliggjort i dag.

Fald i Norden

Omsætningen i den nordiske forretning faldt dog med 839 millioner kroner. eller 3,1 % sammenlignet med 2008. Udviklingen kan hovedsageligt henføres til frasalg, outsourcing, den negative valutakursudvikling, prisregulering og den ugunstige makroøkonomiske udvikling, forklarer TDC.

Endvidere blev omsætningen påvirket negativt af mindre fastnettelefoni både i privatkunde- og erhvervssegmenterne. Dette blev delvist opvejet af den positive nettoeffekt af erhvervelserne af Fullrate og A+ samt markant vækst i tv-forretningen samt flere danske mobiltelefoni- og bred-båndskunder.

Halv million flere kunder

Det samlede antal kunder er steget med en halv million til 11,7 millioner i løbet af 2009. Det skyldes, lyder det i følge Ritzau, at TDC har haft held med en række succesfulde produktlanceringer og målrettede opkøb samt har fastholdt en stærk markedsposition inden for alle væsentlige produktområder. Samtidig har TDC i 2009 haft et højt investeringsniveau i infrastruktur og ny teknologi.

TDC’s adm. direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, er ikke overraskende tilfreds med resultatet for 2009, specielt set i lyset af den hårde konkurrence og de vanskelige økonomiske betingelser. Det er TDC’s ambition at blive Europas stærkeste teleselskab i 2012, lyder det fra Henrik Poulsen.

For 2010 forventer TDC en vækst i omsætningen på 1-3 pct., mens resultat før afskrivninger mv. (EBITDA) forventes at vokse med 3-4 pct.

Temaet er ikke slut

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen har holdt fast i temaet. 30/11/1999 fulgte vi op med fortællingen om Oister Mobil: Lav minutpris, 1 GB data og fri SMS for 69 kr/md – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..