TDC kom ud af 3. kvartal med flere mobilkunder men mister tv- og bredbåndskunder

TDC vækster med 47.000 mobilkunder, men mister tusindvis af kunder inden for bredbånd og tv - omsætningen steg, men overskuddet faldt.

TDC kom ud af 3. kvartal med flere mobilkunder men mister tv- og bredbåndskunder

TDC koncernen, der omfatter blandt andet YouSee, Telmore og Fullrate, kom ud af tredje kvartal mere flere mobilkunder, men færre tv- og bredbåndskunder. Omsætningen steg, men overskuddet faldt.

 

TDC vækster med 47.000 mobilkunder

TDC kom ud af 3. kvartal med hele 47.000 flere mobilkunder end kvartalet før. En stor del af væksten kommer dog fra den statsaftale, som selskabet overtog efter Telenor for to år siden, men hvor mange kunder altså først nu er blevet migreret over i TDC’s netværk.

TDC har dermed 3.134.000 mobilkunder i alt.

 

Mister mange tusind bredbånd- og tv-kunder

Desværre er alt ikke lutter lagkage. TDC har nemlig mistet 11.000 bredbåndskunder og 12.000 tv-kunder og særligt tabet af tv-kunder gør ondt, da de står for en stor del af omsætningen. Samtidig har TDC også satset målrettet på at få stoppet kundeflugten på tv-området uden at det altså er lykkes.

Ikke overraskende falder antallet af fastnetkunder også, hele 17.000 har stoppet med at tale i fastnettelefon. Dermed har TDC nu 577.000 fastnetkunder.

Alt i alt kom TDC ud af 3. kvartal med en omsætningsvækst på 2,3 procent, men profitten faldt med 3,6 procent. Koncernchef i TDC Group, Pernille Erenbjerg siger i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsregnskabet, at TDC fastholder en solid, positiv udvikling i deres underliggende forretning, og de er godt på vej med at eksekvere strategien og nå deres mål for 2018.

“Jeg er glad for at se vækst i omsætningen, positive pengestrømme og et fortsat stigende antal mobilkunder,” siger altså Pernille Erenbjerg.

Se også: Billig bredbånd

 

Har nedbragt gæld med 15 milliarder kroner

Tilbage i juli solgte TDC Get og TDC Norge til Telia til en værdi af 21 milliarder norske kroner og de fleste af de penge er brugt til at nedbringe selskabets gæld med 15 milliarder danske kroner.  De resterende penge skal bruges til at investere i fibernet og 5G-net, lyder det fra Pernille Erenbjerg.

Se også: Nyheder om TDC

Opfølgning på artiklen

Næste fortælling om sagen finder du her. katrine fandt det relevant at følge op på temaet. 24/10/2018 publicerede vi en artikel der belyste emnet Bredbåndsselskaber er optimistiske takket være positiv vækst – Følg den videre histore her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..