TDC med billig IP-telefoniløsning
Er du TDC-kunde og har en bredbåndsforbindelse, så er det måske ved at være op over at droppe den normale fastnetforbindelse. Og så kan det oven i købet 70 kr. billigere. Det skriver computerworld.dk i dag.
Der kommer flere og flere IP-telefoner på markedet, som det ikke kræver at koble op til selve computeren for at ringe med. IP-telefoni har traditionelt foregået direkte gennem computeren, men med en adapter kan man efterhånden undgå at bruge computeren, da man i stedet kobles direkte op til internetopkoblingen med telefonen. Det samme gælder for TDC’s IP-telefoniløsning, men den kræver dog nogle tekniske justeringer, som kunderne selv skal betale for, men det mener TDC, at kunderne er villige til.
Skype, som er førende på verdensplan indenfor IP-telefoni, står i dag over for det, der godt kan blive et stort problem for dem. Både Norge og Finland ønsker nemlig, at EU laver et direktiv, der siger, at alle IP-telefoniudbydere skal tilbyde nødopkald, og det kan man ikke pt. med Skype. Ifølge Computerworld.dk skulle TDC garantere, at det bliver muligt med deres tjeneste, så telefonen kan spores ved alarmopkald.