TDC og Telenor i fusionstanker

TDC og Telenor i fusionstanker

Snakken er ikke ny. Fra tid til anden har der været rygter fremme om mulige fusioner blandt nordens store teleselskaber. Men i dag kan Financial Times fylde ekstra på bålet med en historie på forsiden af avisen om, at Norges store operatør Telenor og TDC (tidligere Tele Danmark, red.) er i gang med at tale om en mulig fusion. Rent praktisk bliver der ganske givet tale om et opkøb af TDC fra Telenors side. Opkøbet forventes i følge avisen at skabe en nordisk telegigant med en markedsværdi på mindst 150 milliarder kroner.

Dermed bliver Telia, der ikke kun er Sveriges største teleoperatør, men nordens største truet på sin position.

Telenor derimod vil være tvunget til at sælge sin del af Sonofon.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to operatører.