TDC sælger Talkline for 4,2 milliarder kroner

Ved at sælge det tyske mobilselskab Talkline til konkurrenten debitel AG henter TDC en fortjeneste efter skat på 3,3 milliarder kroner efter skat.

TDC sælger Talkline for 4,2 milliarder kroner

debitel betaler 4,2 milliarder kroner for mobilselskabet, der er Tysklands tredjestørste service provider – altså mobilselskab uden eget net. Talkline har 3,8 millioner kunder og en omsætning på 7,7 milliarder kroner.

»Talkline har været en god investering for TDC, men TDC har sit strategiske fokus på det danske og nordiske marked. Derfor er det naturligt at sælge til debitel, der i forvejen er til stede på det tyske marked. Den nye ejer har dermed nogle klare strategiske fordele ved at overtage Talkline, hvilket også afspejler sig i prisen,« siger direktør Jesper Theill Eriksen, der er ansvarlig for TDC’s internationale aktiviteter. debitel AG er Tysklands største service provider med 9 millioner kunder og cirka 2.400 ansatte.

TDC købte Talkline for ti år siden.

Salget er betinget af godkendelse fra EU’s konkurrencemyndigheder.