TDC sænker prisen for opkald til mobiltelefoner

Mandag 1. maj sænker TDC prisen for at ringe fra fastnet- til mobiltelefoner. Prisfaldet gælder for opkald til de tre største mobilselskaber, mens der er udsigt til mindre prisstigninger ved opkald til mobilselskabet 3 og Tele2 fra den 1. juni.

TDC sænker prisen for opkald til mobiltelefoner

Prisfaldet er en udløber af, at IT- og Telestyrelsen tidligere på året pålagde TDC Mobil, Telia og Sonofon at sænke deres engrospriser, dvs. den pris, andre teleselskaber betaler for opkald til selskabernes kunder. Mobilselskaberne 3 og Tele2 var ikke omfattet af indgrebet, og de har valgt at hæve nogle af deres priser over for TDC.

– Vi er glade for, at vi fået mulighed for at sænke priserne, ikke mindst fordi det kommer de mange trofaste kunder, vi har på fastnettet, til gode, siger adm. direktør Kim Frimer, TDC Totalløsninger.

– Vi må konstatere, at prisfaldet for fastnetkunderne er resultat af et indgreb mod mobilselskaberne, som også rammer TDC Mobil. Den slags detailregulering er vi principielt modstandere af i TDC, siger Kim Frimer.