TDC smed lokkemad ud
Teleanalytiker John Strand havde ikke meget til overs for forhandlingerne mellem norske Telenor og ejerne bag TDC (Tele Danmark, red.) Det ville blive alt for dyrt for Telenor at købe sig ind i TDC, og samtidig ville den norske operatør være tvunget til at sælge den del af Sonofon, som Telenor ejer – med tab til følge. Derfor kom det ikke som nogen overraskelse for ham, at forhandlingerne strandede i sidste uge.
I denne uge, har TDC”s ejere så startet forhandlinger med Telia, der pludselig blevet meget interesserede. Og i følge den norske avis, Dagens Næringsliv, mener John Strand at forhadlingerne med Telenor kun havde til formål at trække andre potentielle købere til. Noget der efter John Strands mening har virket til fulde, for John Strand har meget mere tiltro til TDC og Telia.
– Det er en ganske realistisk fusion – meget realistisk endda, siger han.
Hos Telenor er man ikke overrasket over Telias forhandlinger med TDC”s ejere.
– Vi havde nok forventet, at sådan noget kunne ske, lyder det fra Telenors hovedkvarter.
Tilbage står Telenor uden en partner, det tredje fejlslagne forsøg på tre år. Men i følge John Strand, kan et samarbejde med verdens største mobiloperatør – britiske Vodafone eller med Tele2 blive aktuelt.
Mere om temaet
Artiklen krævede en opfølgning. Redaktionen fortsatte fortællingen. 30/11/1999 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring emnet Mobilportal lægges på is – Læs videre her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Telia..