TDC vokser i Polen

TDC vokser i Polen

Telegiganten har sammen med sin partner på det polske marked, Vodafone, tilbudt at købe yderligere 45,8 pct. af aktierne i det polske mobilselskab Polkomtel. Det bekræfter det polske finansministerium, skriver Børsen i dag.

TDC og Vodafone ejer allerede hver 19,6 pct. af aktierne i Polkomtel. Der er eftersigende blevet tilbudt 8,7 mia. zloty, hvilket svarer til ca. 15,7 mia. kr., for aktierne, og hvis tilbuddet bliver accepteret, vil de to partneres aktieandel komme op på 85 pct.

TDC ønsker ikke selv at kommentere eller bekræfte oplysningen om købstilbuddet, men Vodafone indrømmer til gengæld gerne, at selskabet arbejder på at få en større bid af det polske marked.

Kilde: Børsen