TDC’s mobilproblemer løst

Tidligere i dag kunne vi skrive at op mod 1 million mobilkunder ikke kunne ringe hos TDC. Problemet er nu løst, oplyser TDC.

TDC’s mobilproblemer løst

I underkanten af en million danskere kunne tidligere i dag ikke bruge deres mobiltelefoner på TDCs net.

Fejlen ramte ifølge TDCs egen hjemmeside selskabets egne taletidskunder. TDC-kunderne kunne opleve, at de fik meldinger om, at deres taletidskort var udløbet.

Nu oplyser TDC, at problemet er løst, så deres mobilkunder igen kan ringe med mobilen.